Træningstider og hold

Der er tale om Drop-in, dvs. ingen abonnement, og du kan komme, når du har tid og lyst. Kom alene eller med en partner. 

18:10-19:00 – Dans for begyndere

19:10-20:00 – Dans for letøvede

20:10-21:00 – Dans for øvede

Hvad skal jeg have på af tøj og sko?

Der er ingen krav til påklædning, men det er en god ide at have noget let tøj på, da man bevæger sig meget og får det varmt. Herrefodtøj bør også være let, fx. lærredsko, lette kondisko eller lign. Pigerne det samme, med mindre man har investeret i “rigtige” dansesko. Spørg en af de erfarne på træningsaftenen.

Begyndere, letøvede og øvede – læs her om de enkelte hold:

Begyndere
Holdet er til dig som ikke har danset cubansk salsa før, og som gerne vil have en grundig og pædagogisk indføring i de grundlæggende dansetrin og rytmeforståelse indenfor cubansk salsa. Holdet henvender sig desuden til dig, der tidligere har stiftet bekendsskab med salsa, og ønsker at genopfriske eller finpudse grundelementerne I dansen. Du vil blive undervist i de mest anvendte trin og figurer, der samtidigt udgør forudsætningen for at deltage i den cubanske folkedans ”rueda de casino” som bl.a. danses på holdet ”letøvet” og ”øvet”.

Underviser: Erodys Castillo Borrero

Letøvet
Holdet er til dig der kender til rytmen og de grundlæggende elementer indenfor cubansk salsa. På dette hold undervises du i forskellige trinvariationer indenfor cubansk salsa, der kan anvendes både i pardans og rueda de casino. Undervisningen har desuden fokus på at gøre kropsarbejdet til en naturlig del af dansen, og løbende introducere dig for forskellige elementer af andre latinamerikanske dansestilarter– herunder reggaton, rumba, bachata, cha cha cha, son, afro, salsaton, mambo m.m.

Underviser: Erodys Castillo Borrero

Øvet
Holdet er til dig, der efterhånden er en rutineret danser. Du føler dig sikker i rytmen og kropsarbejdet er en naturlig del af dansen. Du kender til de fleste almene figurer og trinvariationer, og har lyst til at danse på et mere avanceret niveau, finde din egen personlige stil og lære at skabe rum for leg og fri udfoldelse i dansen.

Underviser: Erodys Castillo Borrero

Instruktionsvideoer

USB memory stick med 51 instruktionsvideo’er danset af Pernille og Erodys kan købes i Kolding Salsa. Figurerne omfatter både  figurer for begyndere, letøvede og øvede og repræsenterer de fleste af de figurer som indgår i Erodys’ undervisning i løbet af sæsonen. Alle videoklip er optaget fra venstre og højre side. Spørg efter USB’en på vores danseaftner torsdag aften på Nicolai Scenen. Prisen er kr. 150.

Eksempler på figurer som kan indgå i undervisningen:

Figuras rueda de casino