|
Vi danser 3/5 og 10/5, men derefter stopper den ordinære forårssæson.
Dvs for alle interesserede er der 2 muligheder endnu for at snuse til salsaen, så se at komme ud af start hullerne og deltag i undervisningen med vores cubansk fødte underviser Erodys.
Vi danser i lokalerne ved Nicolai for børn. Adressen er skole gade 2, 6000 kolding. Indgangen er i gården.
kl 19.00 -20.00 er der drop in undervisning for begyndere. Her er der ingen krav til evner eller kendskab til salsa. Eneste krav er lysten til at lære noget nyt.
Kl : 20-20.15 er der salsatek. Nu har du muligheden for at bruge det du har lært. Tag en sving om og øv de trin du har lært.
Kl: 20.15 – 21.15: drop in undervisning for fortsættere. Her er der lidt krav til deltagerene, men alle er velkomne til opvarmningen. Undervisningen er mest baseret på Rueda de casino, og deltagelse på dette hold forudsætter at du er i stand til at holde rytmen, danse casino og udføre visse standard figurer.
Drop in undervisning betyder at du kommer når du har lyst og ikke binder dig for resten af sæsonen.¨
Pris
medlemmer 50 kr for en aften
ikke medlemmer 60 kr for en aften
Salsatek – gratis
For at deltage i salsa er det ikke nødvendigt at havde en partner med. Vi skifter danse partnere mange gange i løbet af undervisningen og alle når at danse med alle. Så kom alene eller sammen med venner.
I bestyrelsen arbejdes der på arrangementer i løbet af sommeren. Der er lang tid fra maj til september, hvor efterårssæsonen starter! Så for at vi ikke glemmer alt i løbet af sommeren, vil vi forsøge at arrangere danse muligheder i Kolding. Hold øje med hjemmesiden og facebook gruppen, eller tilmeld dig vores nyhedsmail. Husk også at der er mulighed for højskole salsa på Branbjerg i sommeren og en kæmpe event i september når nordic Rueda congress rammer århus.
-----------------------------------------------
Sommer fest lørdag d. 26/5:
Nu kommer sommeren lige om hjørnet og dette skal fejres!
Derfor inviterer Kolding salsa til sommer hygge. Lørdag den 26/5-12 vil luften i Kolding vibrer med latin amerikansk varme. Vi starter med workshops på Nicolai scenen og slutter med fest på republikken.
Vi har i år en enestående mulighed, Cubanske Lisset er i Danmark for tiden og vi har fået hende overtalt til at undervise. Lisset er kendt fra sommerens salsa højskole hvor hun har undervist. Hendes humør og danse glæde smitter så selv den mest generte kan blive en dansemus! Undervisningen vil foregå på engelsk men mest af alt vil det være kroppen der taler, så kom bare alle danseglade mennesker.
Program:
Kl 13-14 Begynder salsa. For alle uanset evner. Så hvis du aldrig har danset før men bare drømmer om at lære salsa at kende, eller hvis du har danset lidt tid men gerne vil lære mere, er dette holdet.
Kl 14.15-15.15 Rumba: smag på denne energiske dans. Her er det virkeligt kroppen der skal på arbejde. Igen er der ingen krav til tidligere kendskab til Rumba, kun at man er klar til nye udfordringer.
Kl 15.30-16.30: Letøvede/øvede salsa: her er det ikke længere basis men der bygges videre på salsaen. Så der er krav om at du kan grundtrin og evner at lære nye figurer.
Pris:
1 time medlemmer: 100kr, ikke medlemmer: 125 kr
2 timer : medlemmer 200 kr, ikke medlemmer 225 kr.
3 timer: medlemmer 250 kr, ikke medlemmer 300 kr.
Beløbet indbetales på foreningens konto: reg: 9735 og konto nr 1760084 husk at skrive dit navn i meddelelse feltet.
Fest på republikken:
Vi mødes på republikken(munkegade 9) kl 18.30, her er der mulighed for at vælge mellem buffet, chilli con carne og husets specialitet Burger. Alle betaler for deres mad og drikkevare på aftenen.
Kl 21.00 åbnes dansegulvet for alle, der er gratis entre. Så kom og dans sommeren ind. Vi vil give Kolding en aften der sent skal glemmes.
Tilmelding: Du kan tilmelde dig workshops og fest via mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller ved undervisningen torsdag d. 10/5-12. tilmelding skal ske senest d. 18/5-12.
Vi ses til en fantastisk dag i Kolding, hilsen Koldingsalsa bestyrelsen.
-----------------------------------------------
I sæsonen 11/12 har vi Erodys Castillo Borrero som instruktør
Flere af jer kender ham allerede fra både Vejle og Århus. Erodys har taget sin danse uddannelse på Cuba, og har mere end 20 års erfaring gennem såvel uddannelse, arbejde som danser og underviser inden for følgende områder: Salsa, Rueda de Casino, Son, ChaChaCha, Rumba, Afro og Reggaeton.
Hans største forcer som underviser er, ud over den store erfaring, at han er meget positiv, humoristisk og pædagogisk i sin måde at undervise på.
I 2009 vandt Erodys de Nordiske Mesterskaber i cubansk salsa og i 2010 blev det til en flot 2. plads ved Europa mesterskaberne. |